The Peter

Yet another kind man has reviewed Dead Animal Noise Party at MyMusic. This time it's The Peter who has worked hard to praise Kusari Gama Kill.

The song we wrote for his honour is simply called The Peter and the lyrics go:

The Peter
A manic man

Get it at Soundclick!

The review reads:

MMMMM (out of 6 possible)

Kusari Gama Kill:

En "Kusari Gama" er en slags hakke-våben, som man svinger i en kæde, eller hakker med direkte. Et besynderligt, men uden tvivl ufatteligt skræmmende våben i hænderne på en hæmningsløs og hensynsløs ekspert.

Der har vi det.

Besynderligt, Ufatteligt Skræmmende i hænderne på en hæmningsløs og hensynsløs ekspert. En præcis karakteristik af den dræbende duo, Kusari Gama Kill. Med det aldeles ekstreme debut album, Dead Animal Noise Party, slår de alle rekorder og ganger med to ved at byde på hele 99 små skurrende, skrabende, flænsende, mudrede, morderiske, maleriske, urimelige, åndsbollede, monsterknusende små trafikulykker. Mine tandfyldninger rasler selvom jeg sidder med hovedtelefoner på. En præstation. Albummet er også meget højt - jeg har volumenknappen langt længere nede end normalt, og alligevel udfordres min tinitus betragteligt. Og mine tandfyldninger.

Det anbefales at brænde alle 99 numre på en CD uden pauser, for at få den mest overbevisende effekt. Denne "forbrugervejledning" svarer lidt til "husk at barber håret af inden du kaster dig ned på fortorvet med hovedet først, så får du en mere overbevisende effekt". Det vil jeg da gøre, men her kan i det mindste en midlertidig anmeldelse lade sig gøre.

99 er mange numre, men der er så mange der rager op, som på den eller anden måde er milepæle i den vandring gennem helvedes svolstinkende pøle som "Dead Animal Noise Party" også er.

Den digitale heks/troldkvinde Eiko medvirker med en ubændig aggressivitet på "Sudachi", som står meget stærkt. Ligeledes er "The March of the Robots" med medvirken af Trilo8bit (beats) også rigtigt fedt. Men der er så mange små underlige gryntende og bøvsende grimrianer på albummet, at jeg ikke kan nævne dem alle. "When Worlds Collide" er skrupskørt og efterfølges af "Train Crash" der lyder som titlen antyder: et langt og ondt sammenstød mellem rigtig mange tons metal.

Udover gæster, er et gennemgående træk serierne... en stribe af numre med et tekst eller tematisk fællesskab. For eksempel starter alle "100 seconds of pain" med trommer der fyrer op, og det samme midi-bækken som afslutning. 10 numre, 10 sekunder lange hver. Hvad er det her for noget?

Det stærkt forvrængede growl kan undertyden tydes, hvilket man ikke for alt for meget ud af. "WOOOOOOOORRRRRMMMMMSSSSS" siger Mr. Mohre på "Worms". Got it? "Death in Slow Motion" er også ekstremt præcist betegnet. Det går langsomt, og man dør til sidst. Teksterne er så minimale at de ofte er betydeligt kortere end Haiku, ofte blot sangtitlen der gentages forvrænget. Hør "hard disk drive of destruction" med brutal myrd og technovokal. Hammerhead og The Scientist er andre ultrakorte perler.

Et godt råd: gå efter titlerne... det giver fuldstændigt mening!

En del af albummets styrker er nemlig samspillet mellem de små larmende, men ikke desto mindre forskellige stumper lyd, titlerne der som regel er meningsbærende og de ekstremt lækre tegninger, som Martin Weile disker op med. Hør f.eks. Wolf Grll... ohhh we like to see her naked. Eller vil vi? "Return of the Drowned"... med teksten "Mama its me, I am back". Hende vil vi ikke se nøgen, men har vi valget? Næ. "Som far så søn", har såvidt jeg kan høre en af komponisternes egne spædbørn med på vokal. Har han valget? Næ.

Kompromisløs noisecore fra to yderst sympatisk udseende, ikke helt unge mænd, der gennem deres musik udtrykker nogen overraskende stjernepsykopatiske sider. Dead Animal Noise Party: en helt igennem belastende og fornøjelig tour de nuclear force som man skal være temmelig hardcore eller døv for at stå igennem.

Det er en oplevelse at prøve... og der gemmer sig en hel del god musik i det digitale inferno af støj, og støjen er af høj kvalitet... hvad det så end betyder. God is in the detail. Satan is in the noise.

Velbekomme.